onsdag den 11. marts 2009

lykke

LYKKE kommer i en størrelsen langte de fleste af os kan passe, hvis bare vi vil. Man kan ikke nødvendigvis sætte tid, sted og personer på lykke. Og enhver er siden egen lykkesmed. For mig er lykke at jeg har min selvrespekt, mine mål, min venner og familie - at jeg er fri, og ikke fanget af og i noget. I dag var lykken at jeg kunne tage mine ny indkøbte solbriller på og cykle en tur i det tidlige forårssolskin, besøge min far som kiggede på billeder han havde taget i weekenden, og det var helt sikkert lykke for han. Og at jeg på vej hjem kunne stoppe op ved netto og købe abrikos/honningsnitter med hjem, samt en lækker vandmelon (der måske ikke smager af så meget, men det er sommeragtigt anyway) og nyde den nu her, mens jeg blogger og lave en kedelig aflevering til i morgen.

Der er forskel på glæde og lykke. Men jeg tror på at hvis man samlet set er glad over det meste og fokuserer på det positive og vender det negativ til konstruktiv kritik, kan man få lykke ud af glæde.

Jeg blogger om lykke fordi vi havde en temadag på vores psykologi b hold i dag, om lykke. Vi lavede en lille film, som var hylende morsomt at lave - at grine er lykke! og så så vi 'lykkevej', som helt klart er en film som viser at lykke ikke altid er det vi forventer lykke er.

Grunden til vi havde om lykke, var blandt andet fordi Danmark er verdens lykkeligste land. I følge en undersøgelse lavet på Cambridge Uni er vi det førende land med 77% lykkelig befolkning. Personligt tror jeg at vi er så lykkelig i Danmark fordi langt de fleste er gode til ikke at sætte for høje forventninger og derfor ikke blive skuffede, men nærmere positivt overraskede - derudover er vi Danmark sikret på alle punkter nærmest - det giver en tryghed der betyder vi ikke behøver bekymre os om noget konstant. Jeg tror på at lykke og velfærdsstat hænger sammen - dermed ikke sagt at rigdom og lykke hænger sammen, for det mener jeg bestemt ikke.

Ingen kommentarer: