onsdag den 6. januar 2010

2010

vi er nu 6 dage inde i året 2010 og jeg vil dele mine nytårsforsæt og mit 2009 med jer.
2009:
2009 startede med at jeg fyrede en øl i hovedet på min ekskæreste, som tak for alle løgnene og så videre. Nogle vil kalde det drastisk andre vil sige fair. Jeg fortrød først rigtig meget, men nu fortryder jeg intet - jeg synes ærlig talt hun havde fortjent det. Vi er den dag i dag ok venner, og hun er enig i at hun havde fortjent det. Jeg havde aldrig troet jeg skulle gøre sådan mod et andet menneske, men det gjorde jeg. Jeg gør det aldrig igen, dog. Derefter nåede vi til min fødselsdag hvor jeg fik et tydelig billede af hvem mine venner egentlig var. Hvilket var dejligt. På det tidspunkt kunne 3.G ikke bliver hurtigt nok overstået for mit vedkommende. Jeg boede alene i min lejlighed og nød at være alene mest muligt. Kæreste og kærlighed hang mig langt ud af halsen og jeg ville helst graves ned. Jeg faldt tilbage til min lidt gamle tilværelse med at være alene og en loner, uden at være lonely. Jeg tog til tjekkiet med min mor og kom hjem, til mine venner. Dejligt. Jeg nød at være væk, og jeg nød at komme hjem.
Skole messigt røg jeg ind og ud af rektors kontor, jeg mødte ikke op til timerne og jeg lavede ikke mine ting - i hvert fald ikke ordenligt. Jeg levede det meste af tiden med en iPod i ørene og en øl i hånden, for at være ærlig. Vores dansk lærer døde 6 dage før læseferien, og jeg hader at sige det men det må være grunden til jeg ikke kom op i fuldt pensum.
Efter nogle eksamner hvor jeg godt kunne have gjort mig mere umage, det gjorde jeg ikke. Ærlig talt var gymnasiet intet for mig, men jeg har huen. Jeg blev student d. 22. juni 2009 og lagde mig i sprit i flere uger i træk, det var nice.
Det var også her jeg faldt for en, dumt dumt dumt - alt er dumt når man ikke ved hvad man vil og ikke vil sige sandheden højt. I liked him alot, and I did. Now I know why. Fordi han var der på de præcise måder jeg havde brug for det på - masser af frihed og bekræftende ord. Dumt, men herligt så længe det varede. Derefter flyttede han og jeg arbejdede, det gør jeg så stadig. Hver weekend har været en fest, jeg har lavet en del allnightere og jeg er blevet bevidst om hvad bedste venner egentlig er - det er nok det år hvor jeg har lært mest om mig selv. Jeg har ikke så meget at sige om det sidste halve år, det gik op i grin og druk og venner og arbejde og og'er.
Nytårsforsæt:
Gør noget for dig selv hver uge. Sig til dig selv at det bliver godt, hvis det skal være godt. Rejs dig og gå hvis du ikke er enig og følg dine drømme. Vær en bedre ven, hvis muligt og respekter andres holdning. Start ikke diskutioner bare fordi du kan og løb fordi du elsker småkage. Dyrk mere sex og græd hvis du har behov for det. Vær god mod dig selv og dine nærmeste, i fortjener det allesammen og følg dine drøm og din intuation. Elsk og kram og smil og smeyes.

Ingen kommentarer: