søndag den 16. januar 2011

På weekend i Sverige

 



Min onkel og tante + deres to piger og jeg kom fredag eftermiddag til et feriehus tæt på Ulvör. De har lejet det for 600 kr. (inkl. varme og el) for 3 dage. Der er plads til 8 mennesker og det er sådan et lækkert hus. Hele fredagen gik med filmhygge, gåtur, kælke ned af alle bakkerne og god mad. Mine forældre og lillebror kom lørdag eftermiddag hvor vi igen var ude og gå og kælke indtil det blev mørkt. Da vi er på vej hjem fra kælkebakken går min onkel i forvejen, han gemmer sig pludselig hvorefter der ryger to snebolde lige i hovedet på min bror og jeg. Vi kaster os over dyngen af sne og pludselig er det gået over til en hjernedød sneboldkamp! På hver sin side af vejen, lå vi gemt bag dyngen af sne som traktoren havde lavet tidligt om morgenen da han skulle fjerne sneen på vejen, kastede vi snebolde efter hinanden alt det vi kunne. Min onkel var godt gemt da han havde sort tøj på og hans baggrund var tætte grantræer hvor min bror og jeg bare havde sne, så pludselig fik jeg bare den største snebold lige i øjet og min bror fik en liige i munden! Av av, men det fik os ikke til at stoppe.. Tværtimod! Onkel fik hvad han fortjente - baare rolig :-D Vi kælkede lørdag eftermiddag, før sneboldkampen. Det var smadder hyggeligt og sjovt. Det var virkelig lækkert at være et barn igen :-) Vi prøvede allesammen kælkene. Min mor havde taget julelys med ud i skoven til at hænge på et grantræ, det var flot og vi nød stilheden fuldt ud. Der var så stille at man troede at der var noget galt med en ..

Jeg kan virkelig anbefale folk til at prøve noget lignende med familien eller arrangere noget med vennerne. Det kunne jeg i hvert fald godt tænke mig at mine venner og jeg kunne prøve! :) .. Det har været sådan en lækker tur og omgivelserne var helt perfekte!
 

 Øverste billede: Huset. 1. billede fra venstre: Sine på kælk. 2. billede: Onkel og Anne-Sofie med vores snemand som var smeltet dagen efter! 3. billede: Skovstien fra huset til kælkebakken.

Ingen kommentarer: